Opskrifter

Efter en succesfuld jagt, er her lidt inspiration til tilberedningen af de forskellige typer vildt.

OPSKRIFT PÅ GRYDESTEGT VILDAND (GRÅAND)

2 personer
Forberedelsestid: 1 time og 15 minutter

Ingredienser
2 vildænder
2 løg
2 æbler
2 dl hvidvin
2 dl vand
1 pakke bacon i skiver
Groft salt

Sauce
Piskefløde
Kulør

Serveres med
Kogte kartofler
Waldorfsalat

 

Fremgangsmåde
1. Sørg for at ænderne er helt renset – fjern eventuelle rester af fjer, indvolde mv.
2. Dup ænderne tørre med køkkenrulle.
3. Gnid dem med groft salt både indvendig og udvendig, og lad dem gerne lige ligge 10 minutter.
4. Vikl baconskiver omkring ænderne.
5. Brun dem på begge sider i en stor gryde.
6. Skru lidt ned for varmen og tilsæt løg og æbler i grove stykker.
7. Tilsæt hvidvin og vand.
8. Lad småkoge i cirka 30-40 minutter.
9. Når ænderne er færdige slukker du for gryden og hælder fonden/væden fra gryden og hælder det igennem en si ned i en anden gryde til saucen.
10.Lad fonden koge ind til 1/2 delen eller 2/3 dele.
11.Tilsæt piskefløde og kulør efter smag og behag – smag til undervejs.
12.Skær ænderne ud og servér med kogte kartofler, saucen og waldorfsalat.

 

and.jpg

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/